Dent Support teamet med reparation og service af dentaludstyr

Dental service

Vores specialiserede teknikere holder din klinik kørende

 

Alle kan sælge tandlægeudstyr. Og næsten ligeså mange kan montere det. Men det kræver både erfaring, et professionelt setup og det helt rigtige team af specialiserede teknikere at håndtere den løbende service og de akutte problemer, der kan opstå i din hverdag på klinikken. Det har vi indrettet vores dental service efter.

Service og reparation af tandlægeudstyr

Hos Dent Support har vi massiv erfaring med reparation af stort set alt tandlægeudstyr. Med mere end 37 år i dentalbranchen og mange lange kunderelationer forstår vi vigtigheden af, at dit udstyr fungerer optimalt hver dag. Vores mål er at minimere nedetid og maksimere din kliniks produktivitet, så du kan fokusere på det, der virkelig betyder noget – at give dine patienter den bedste pleje.

Akut reparation, service eller brug for hjælp over telefonen?

  • Landsdækkende service – af vores specialiserede serviceteknikere med lang erfaring
  • Serviceaftaler – vi forebygger driftsstop på din klinik med årlig service
  • Akut service – vi får hurtigt dit udstyr i gang igen, hvis uheldet er ude
  • Telefonisk support – vi er aldrig længere end et opkald væk og sidder klar til
    at hjælpe dig sikkert videre
  • Teknisk support – vores specialuddannede teknikere er din forlængede arm og gør det let at være en moderne tandklinik med nyteknologiske løsninger
Dental service og reparation på klinik

Reparation på klinikken eller på vores værksted

Vores udekørende dental service dækker hele landet, og vi er altid klar til hurtige udrykninger, hvis dit udstyr går ned eller har brug for akut service. Med afdelinger spredt over hele Danmark er vi gearet til at reagere hurtigt og effektivt og udføre reparation på klinikken, så det bliver så nemt for jer som muligt. 

Hvis dit udstyr kræver særlig service, som ikke kan udføres direkte på klinikken, tager vi det med til et af vores værksteder, hvor vi hurtigt afhjælper fejlen. Når reparationen er fuldført, leverer og monterer vi naturligvis udstyret hos dig, så du hurtigt er køreklar igen.

Vidensdeling og teamwork

Siden 2002 har vi specialiseret os i at servicere tandlægeklinikkers udstyr, og med vores team på 20 dedikerede medarbejdere holder vi klinikker i hele Danmark kørende. Vores DNA består af faglighed, service, højt humør og et højt tempo. 

Vi lægger stor vægt på vidensdeling og teamwork. Når du får besøg af én af vores serviceteknikere, får du faktisk besøg af hele teamet. Dette samarbejde sikrer, at vi kan løse langt de fleste opgaver med det samme.

Akut reparation af tandlægeudstyr

Dental service af alle mærker af dentaludstyr

Vi tilbyder reparation og service på alle former for units, røntgenudstyr, autoklaver og småudstyr fra flere markedsledende brands, såsom MELAG, KaVo, Heka, W&H, Dexis, Dürr, Miele, Lisa og Getinge. Vores omfattende erfaring med disse brands sikrer, at vi kan levere en dental service, der er både effektiv og pålidelig. Med Dent Support ved din side kan du være sikker på, at din klinik altid er i de bedste hænder. Lad os hjælpe dig med at opretholde en problemfri drift, så du kan fokusere på det, du gør bedst.

3 adresser og værksteder

Uanset hvor i landet du befinder dig, kan vi hurtigt komme dig til undsætning, når du har brug for hjælp. Vores landsdækkende dental service sikrer, at vi altid er tæt på din klinik, klar til at løse dine udfordringer med effektivitet og professionalisme. Vi forstår, at tid er en kritisk faktor i din praksis, og derfor er vores responstid blandt de hurtigste i branchen.

Showroom – du er altid velkommen hos Dent Support

Oplev udstyr og inventar, få kompetent rådgivning om units, autoklaver, røntgen og indretning af den moderne tandklinik, få dine ideer visualiseret på AutoCAD tegninger – og hør om din gevinst med os som din servicepartner

Middelfart – hovedkontor, værksted og showroom
Greve – værksted og showroom
Randers – værksted

Originale reservedele for optimal kvalitet

Det udstyr, vi ikke kan reparere på din klinik, serviceres og repareres på vores værksteder i Middelfart, Randers eller Greve. Vi anvender altid originale reservedele fra de respektive brands, så du er sikret den bedste kvalitet i drift og lang holdbarhed.

Vi er klar med låneudstyr ved værkstedsbesøg

Kræver dit udstyr et værkstedsbesøg, tilbyder vi låneudstyr, så du kan arbejde uforstyrret videre. Dette betyder, at din klinik kan fortsætte driften uden afbrydelser, mens vi tager os af reparationen. Og inden du ser dig om, har du dit eget udstyr køreklart tilbage på klinikken, klar til at yde sit bedste. 

Landsdækkende dental service fra Dent Support

Din verden er dynamisk og alt skal fungere – det er vores dental service indrettet efter

Det er let at bruge ord som service og professionalisme. Noget andet er at være klar på at efterleve de høje standarder i hverdagen. Det er vi. Og det mærker du i alle dele af samarbejdet med os. Vi lægger ikke skjul på, at vi netop altid ønsker at være de bedste til det, vi laver. Lige som dig.


Du skal blot kontakte vores servicecenter, så klarer vi resten.