Servicetekniker til tandlægeklinikker i Midtjylland

Er du en erfaren og selvstændig servicetekniker med baggrund i dentalbranchen? Og har du lyst til at være en del af et kompetent team af serviceteknikere, der hver dag arbejder for at yde den bedste service for vores kunder – og nyder en stærk kollegial samhørighed?

Så har vores team i Midtjylland brug for endnu en positiv kollega at dele området med.

 

Om stillingen
Vi tilbyder montering af nyt udstyr, service, akutservice og eftersyn af klinikudstyr på tandlægeklinikker. Dit arbejde vil primært være at:

  • installere, vedligeholde og fejlfinde på tekniske systemer og udstyr
  • reparere tandlægeunits, autoklaver, sug, kompressor og øvrigt klinikudstyr
  • udføre periodisk service af udstyr
  • deltage i projekter fra planlægning til implementering

Langt de fleste reparationer vil foregå ude hos vores kunder på klinikkerne. Nogle reparationer sker på vores eget værksted. Opgaverne løses ofte i samarbejde med en eller flere af vores kolleger.

Du vil primært skulle dække Midtjylland med udgangspunkt fra din egen bopæl. Arbejdstiden er fuldtid med behov for fleksibilitet.

 

Vi tilbyder

Et spændende og afvekslende job og en flok gode, hjælpsomme kolleger. Du får firmabil, mulighed for god løn, frihed under ansvar og afspadsering for overarbejde. Vi sender dig og dine kolleger på kursus, når det er tid til at opdatere viden om udstyret.

 

Din baggrund
Du har erfaring med lave service på tandlægeklinikkers udstyr og må gerne kunne nikke genkendende til:

 

  • en god håndværker, der sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde – hver gang
  • selvstændig, struktureret og god til at holde styr på detaljerne
  • samarbejder med kolleger og eksterne partnere for at sikre høj kvalitet i løsningerne
  • udadvendt og god til at skabe kontakt – og i øvrigt super servicemindet og løsningsorienteret

 

Lidt om os

Vi er tandlægebranchens stærke samarbejdspartner inden for udstyr. Vores fokus er på salg, service og reparation samt ombygning og klinikindretning. Vi er i dag 24 medarbejdere med hovedkontor i Middelfart og mindre afdelinger rundt om i landet. Vi er en flok positive kolleger, der er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden. Vi praktiserer en fri og respektfuld omgangstone. Og vi tror på, at sikringen af den gode kundeoplevelse ligger i vores alles hænder.

 

Kontakt og ansøg

Send din ansøgning og dit cv til Carsten Hansen på ch@dentsupport.dk.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til servicechef Carsten Kjær på 51 24 05 95 eller adm. direktør Carsten Hansen på 70 23 31 21.

Ansættelsesdato er hurtigst muligt – vi behandler de indkomne ansøgninger løbende.

Læs her, hvordan vi behandler persondata i forhold til ansøgninger: Privatlivspolitik

 

Når du bliver en del af Dent Support-teamet, bliver du en del af stærke, lange kunderelationer: