
Skaber landsdækkende service for danske tandklinikker
Dent Support har overtaget virksomheden Dentotal Nordic, som siden år 2000 har leveret kompromisløs kvalitet og professionel service til tandklinikker – særligt på Sjælland og i Skåne. Med opkøbet udvider vi vores tilstedeværelse markant og tager et vigtigt skridt mod vores ambition om at tilbyde den stærkeste og mest driftssikre service – nu landsdækkende.
“Vi gennemfører denne konsolidering for at skabe en endnu stærkere og mere effektiv enhed. Dentotal Nordic og Dent Support deler de samme værdier og det samme fokus på kvalitet, driftssikkerhed og tætte kunderelationer. Sammen kan vi tilbyde vores kunder endnu bedre service og rådgivning – uanset hvor i landet klinikken ligger,” fortæller Carsten Hansen, CEO for Dent Support.
Dentotal Nordic har gennem 25 år opbygget et solidt renommé for kvalitet og helhedsløsninger til tandlægebranchen – fra røntgen og udstyr til klinikindretning, sterilkontrol og serviceværksted. Med et team af erfarne teknikere og medarbejdere med op til 30 års brancheerfaring, har Dentotal Nordic været en tryg samarbejdspartner for mange klinikker på Sjælland.
Alle medarbejdere i Dentotal Nordic fortsætter i det nye set-up og vil fortsat betjene deres kunder som hidtil, føre de samme brands som Heka og Kavo – nu blot som en del af noget større og med et nyt logo på trøjen. Sammen med Dent Support får de nu adgang til et landsdækkende teknikerteam, vidensdeling på tværs og endnu stærkere supportmuligheder.
“For kunderne betyder det, at de kan forvente den samme lokale tilstedeværelse og personlige service som altid – men nu med hele Dent Supports organisation i ryggen. Vi får mulighed for at udnytte synergieffekterne mellem vores teams, dele erfaringer og løbende drage fordel af hinandens kompetencer,” uddyber Kim Bloch, stifter af Dentotal Nordic.
Dent Support står i dag stærkt i Jylland og på Fyn – og med opkøbet af Dentotal Nordic får virksomheden for alvor hul på det sjællandske marked. Sammen dækker vi nu hele Danmark med specialiseret support, serviceaftaler, klinikindretning og løsninger inden for røntgen og udstyr.
Denne sammenslutning er et naturligt næste skridt i vores udvikling – og et tydeligt signal om, at vi fortsat investerer i tryghed, kvalitet og bæredygtig drift for tandklinikkerne i hele Danmark.
